Gå til indhold

DIA driver fadderskabsprogrammer i flere lande, hvorfra vi nu eller tidligere har udført adoptionsformidling. Fadderskabsarbejdet er godkendt af Ankestyrelsen, idet en betingelse for godkendelsen er, at fadderskabsarbejdet ikke er en forudsætning for adoptions- formidlingens omfang og karakter.

Fadderskabsarbejdet sker efter principperne i Haager-konventionen. Det betyder, at arbejdet skal foregå efter nærhedsprincippet. Det vil sige, at børnene så vidt muligt skal forblive i deres oprindelige familie eller have en anden legal, permanent og tryg løsning i det land, hvor de er født.

Fadderskabsarbejdet går primært ud på at forbedre sundhed, udviklings- og uddannelsesmuligheder for børn, som kan sikres til en bedre fremtid i deres hjemland.