Gå til indhold

Samarbejdet med Tjekkiet

DIA har formidlet internationale adoptioner fra Tjekkiet siden 1998.

I Tjekkiet samarbejde DIA med den centrale myndighed, Det Internationale Adoptionskontor, the Office for International Legal Protection of Children, som ligger i Brno.

Tjekkiet samarbejder også med flere andre lande i Europa samt USA, og formidler i gennemsnit ca. 40 børn til international adoption årligt.

Tjekkiet har tilsluttet sig Haagerkonventionen i 1999.

Ventetider og venteliste

Vi henviser til vores ventetidsoversigt for opdaterede oplysninger om den aktuelle ventetid for Tjekkiet.

Åben ventetidsoversigt



Børnene bliver matchet personligt og ikke nødvendigvis kronologisk.

Krav til ansøgerne

Hvis man ønsker at adopterer fra Tjekkiet er der en række krav der skal være opfyldt for at blive godkendt som ansøger i Tjekkiet, bl.a.:

  • Man skal være gift, og der må der maksimalt være 40 års aldersforskel imellem barn og forældre på anvisningstidspunktet.
  • Der kræves en udvidet psykolograpport.
  • Enlige ansøgere har mulighed for at adoptere større børn og børn med særlige behov.

Børnene fra Tjekkiet

DIA formidler typisk børn i aldersgruppen 24-48 måneder, og også søskende. Børnene kommer fra børnehjem over hele Tjekkiet. Der er også børn der bor i plejefamilier, hvilket er ved at blive mere udbredt i Tjekkiet.

Næsten alle tjekkiske børn, der frigives til international adoption, er børn af romaoprindelse. Romaer udgør ca. tre procent af befolkningen, men næsten halvdelen af børn på landets ca. 60 børnehjem har romablod i årerne. Som udgangspunkt er børnenes baggrund og helbred velbeskrevet.

(alder ved retsdato)

Adoptionsprocessen

Rejsen til Tjekkiet varer ca. 6-8 uger. Turen starter på kontoret i Brno, hvor man får gennemgået procedurerne i Tjekkiet og møder DIAs kontaktperson og psykologen, der kender barnets sag. Dagen efter rejser man til det børnehjemmet (eller plejefamilien) og møder barnet. Herefter er man sammen med barnet 5-10 dage på børnehjemmet. Det Internationale Adoptionskontors psykolog vil være tilstede ved det første møde, og igen senere i forløbet, og træffer beslutning om, hvornår barnet er klar til at blive overdraget formelt til familien.

Efterfølgende rejser familien sammen med barnet tilbage til Brno og bor der resten af perioden. Her skal man møde i retten og man skal på paskontoret og have lavet pas til barnet. Retten i Brno afsiger  kendelse om, at familien får barnet i pleje med henblik på adoption. Herefter kan man rejse hjem.

Opfølgningsrapporter

Efter hjemkomsten til Danmark skal der udfærdiges tre opfølgningsrapporter inden for seks måneder,  derefter kan man ansøge Tjekkiet om samtykke til endelig adoption.

Når Tjekkiet har samtykket til den endelig adoption, godkendes adoptionen af de danske myndigheder.

I alt skal der udfærdiges 9 opfølgningsrapporter om barnet indtil det bliver 18 år, som sendes til Tjekkiet. Det er Familieretshuset der laver rapporterne og familien sørger for at sende billederne.