Gå til indhold

Samarbejdet med landet

Burkina Faso tilsluttede sig, som det første afrikanske land, Haagerkonventionen i 1996.

Danmark har samarbejdet med Burkina Faso omkring international adoption siden 1997, og samarbejder med Ministère de la Femme, de la Solidarité Nationale et de la Famille, som er ansvarlig for international adoption.

Ventetider og venteliste

DIA´s samarbejde med Burkina Faso er pt sat i bero, hvorfor der ikke optages nye ansøgere på ventelisten. 

Krav til ansøgerne

Hvis man ønsker at adoptere fra Burkina Faso er der en række krav der skal være opfyldt:

  • 5 års ægteskab
  • Barnløse foretrækkes (max 1 barn i forvejen)
  • Manden må ikke være arbejdsløs
  • Min. en af forældrene skal være fyldt 30 år
  • Psykolograpport
  • Dokumentation om infertilitet (info om uforklarligt barnløs er tilstrækkeligt)
  • Enlige kan ikke ansøge

Børnene fra landet

Børnene fra Burkina Faso er typisk 0-4 år. Fra Burkina Faso formidles både hittebørn og børn, der er afgivet til adoption af deres forældre. Børn fra Burkina Faso formidles via de centrale myndigheder, Ministeriet, og kan komme fra børnehjem i hele landet.

(alder ved retsdato)

Adoptionsprocessen

En ansøgning skal sende til Ministère de la Femme, de la Solidarité Nationale et de la Famille det ”burkinske Socialministerium”. Man skal være indstillet på, at det vil være meget forskelligt, hvor lang tid der går, fra ansøgningen modtages og indtil, man får et barn bragt i forslag.

  • Når en familie bliver godkendt af de burkinske myndigheder, vil vi modtage besked om dette 3-6 mdr. efter udsendelsen af adoptionsansøgningen.
  • Når et barn matches til en ansøger på DIAs venteliste, modtager vi barnets papirer fra vores samarbejdspartner i udlandet.
  • Når sagen er godkendt af vores myndigheder, oplyser vi den pågældende familie om matchningen.

Proceduren i Burkina Faso foregår som en retssag, der føres ved en domstol, før ansøgerne kan rejse til landet, og ventetiden fra accept til udrejse er typisk 10-13 måneder.  Sagen behandles i denne periode af de burkinske myndigheder.

Når domstolen i Burkina Faso har truffet afgørelse om adoption, og efter appelperioden (1 måned) er overstået kan man som udgangspunkt påbegynde planlægning af udrejse i samarbejde med de burkinske myndigheder, børnehjemmet, advokaten og DIAs kontaktperson.

Man skal regne med, at der går ca. 2-3 uger fra appelperioden er overstået før der kan udrejses.

Familien skal tilbringe 15 dage i Burkina Faso i forbindelse med afslutningen af adoptionsprocessen. Dette er et ønske fra myndighedernes side, hvorfor det er obligatorisk og skal betragtes som en tilpasningsperiode for barn og forældre. Man skal desuden vente på barnets burkinske pas samt have et provisorisk dansk pas på Den Danske Ambassade i Burkina Faso, som skal bruges ved hjemrejsen til Danmark.

Efter hjemkomsten sendes den burkinske dom og andre dokumenter til Familieretshuset med henblik på umiddelbar anerkendelse af adoption.

Opfølgningsrapporter

Der skal sendes opfølgningsrapporter til Burkina Faso efter hhv 6 måneder, 1 ½ år, 3 år, 6 år, 9 år, 12 år, 15 år (indtil barnet fylder 18 år). Alle rapporter udfærdiges af Familieretshuset.