Når hjælpearbejde mistænkeliggøres…

Skrevet af Robert Jonasen, daglig leder af DIA

I Politiken den 22. september debatterer flere fremtrædende politikere adoption og regulering af hjælpearbejde. Tonen i artiklen er temmelig voluminøs. DIA vil gerne bibringe debatten lidt fakta så tonen forhåbentlig kan blive en anelse mere tilpasset til den virkelighed vi rent faktisk arbejder med.

Adoptionsrelateret hjælpearbejde er støtte fra en adoptionsorganisation til et relevant projekt

Så hvad er op og ned i den debat?

 Politiker og socialminister Astrid Krag siger:

”Den nye aftale skal sikre økonomisk sikkerhed i forhold til de penge, som DIA giver til internationale adoptionsorganisationer, så der ikke er et afhængighedsforhold mellem penge og adoption, der i sidste ende kan minde om børnehandel”.

Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper udtaler:

”Der har været mange grelle eksempler på adopterede, hvor børn er gjort til en decideret handelsvare. Der skal derfor være en klar adskillelse mellem adoptionsrelateret hjælpearbejde og selve adoptionerne”.

Radikale Venstres familieordfører Anne Sophie Callesen:  

”I de papirer, jeg har set, synes jeg ikke det er godtgjort, at der har været tale om handel med børn”.

DIA finder det nødvendigt at udtrykke vores klare afstandtagen til den påstand at godkendt og reguleret adoption, som vi har ansvar for, på nogen måde sammenlignes med menneskehandel:

”Vi er en organisation som arbejder med mennesker og børn i den yderste nød og det er afgørende for os, og for vores gennemførelse af dette vigtige arbejde, at vi er med til at sikre at den politiske debat kan finde sted på et oplyst grundlag, ikke på myter og forestillinger”.

”Bag enhver adoption ligger der som udgangspunkt en tragedie og derfor må vi behandle hjælpearbejde og adoption med den yderste respekt. Dansk adoption og hjælpearbejde er i dag gennemreguleret og fuldt ud transparent. At påstå at det kan sammenlignes med menneskehandel står vi helt uforstående overfor”, siger bestyrelsesformand Lars Ellegaard.

Hvad er adoptionsrelateret hjælpearbejde egentlig?

Adoptionsrelateret hjælpearbejde er støtte fra en adoptionsorganisation til et relevant projekt der typisk understøtter at børn ikke ender i en situation hvor bortadoption er nødvendig. Det vil sige støtte til børn og familier, således at de ikke kommer så langt ud at adoption bliver eneste mulighed. Det kan eksempelvis være støtte til skolegang, tøj, mad men det kan også være rådgivning af familier og ikke mindst familier som skal modtage et barn efter at barnet har opholdt sig på et børnehjem.

I DIA gives fx også støtte til rådgivning vedrørende teenagere og prævention og vi yder støtte til et krisecenter for enlige mødre i Sydkorea.

Denne form for støtte er reguleret i Haagerkonventionen hvor det er anbefalet at adoptionsorganisationer og andre NGO-organisationer kan være med til at understøtte projekter, som har præventiv effekt i forhold til bl.a. adoption.

Sagt med andre ord, så har vi som en børnerettighedsorganisation også en moralsk og etisk forpligtelse til, rent faktisk at forhindre børn når til en situation, hvor adoption er eneste mulighed eller udvej om man vil. 

I DIA yder vi relevant projektstøtte

I DIA yder vi begrænset projektstøtte til relevante projekter, som bredt er med til at understøtte børns trivsel. Det fremgår af vores vedtægter, at vi skal hjælpe børn der lever under svære vilkår.

Når vi som international adoptionsorganisation er vidne til at mange børn mistrives og mangler basal omsorg samt mulighed for at indgå i et stabilt og udviklende fællesskab, så opfatter vi det som vores opgave at støtte, i det begrænsede omfang vi kan. Vi ønsker fortsat at kunne yde projektstøtte til projekter der er præventive i forhold til familier og ikke mindst børn der vokser op på et børnehjem.

Alle vores projekter er gennemgået af Ankestyrelsen og vi skal ansøge om ydelse af alle former for støtte ligesom det skal anmeldes til Ankestyrelsen inden støtten ydes. Det er altså dem der godkender de projekter vi yder støtte til i et land eller ved en samarbejdspartner.

DIA betaler ikke for børn

I DIA er vi forundret over at projektstøtte og ”køb af børn” bruges i samme vending. De to ting har intet med hinanden at gøre. DIA betaler ikke for børn. Og jeg gentager det gerne igen DIA betaler ikke for børn.

Det er elementært vigtigt at forstå at uanset hvor meget projektstøtte der ydes, har det ingen indflydelse på frigivelsen af et barn til adoption. Det er to helt adskilte processer. Frigivelse af børn til adoption foregår i en domstolsproces. Der er ingen børnehjem fx i Sydafrika der har nogen som helst indflydelse på domstolene. Det samme gælder i Sydkorea eller for den sags skyld i de øvrige lande DIA arbejder sammen med. På samme måde er det en domstolsproces eller justitsministeriet der afgør om en adoption er relevant og om et barn kan frigives til adoption. Om et barn frigives til adoption afhænger derfor ikke af om der er støtte eller ej til et udviklingsprojekter drevet af fx et børnehjem. Det er en vigtig forståelse at have med. Har man ikke det, ja så ligger det lige for at antage at der kan være en sammenhæng mellem projektstøtte og adoption. Men det er ikke tilfældet, samtidig må det siges at der er tale om en nedvurdering af de samarbejdslande vi har fået godkendelse til at arbejde med, hvis man ikke har tiltro til og stoler på juridiske system. Hvis det var tilfældet burde vi ikke have lov til at arbejde i det pågældende land.

I forbindelse med forliget om et nyt adoptionssystem for 6 år siden, blev det fremhævet at projektstøtte kunne skabe et incitament og påvirke adoptioner i en forkert retning. Men der var ikke - og der har ikke været en konkret anledning eller aktuel årsag til at begrænse denne støtte. Den ønskede regulering begrundes således ikke som vi ser det reelt i fakta. Det ville være mere relevant og interessant hvis det vi talte om var, hvornår og hvordan og til hvem, adoptionsrelateret støtte kan gives frem for at tale om at måtte yde støtte børn eller ej. Dette kan sagtens lade sig gøre i nogle af de lande vi sammenligner os med fx Norge og Sverige.

Et system vi kan være stolte af

I Danmark har vores politikere netop udviklet et temmelig godt adoptionssystem, måske et af de bedste i verden. Det skal bemærkes at der reelt ikke i DIA har været sager der har givet anledning til påtale. I Danmark har vi udviklet et system, hvor Ankestyrelsen gennemgår og fører tilsyn med alle adoptioner inden adoptionen gennemføres.

Ankestyrelsen er samtidig den naturlige og uafhængige klageinstans, såfremt der måtte være fejl i et adoptionsforløb. Ligesom de godkender enhver form for hjælpearbejde DIA måtte yde. Vi har i Danmark udviklet et særdeles finmasket net, så hvis juristerne i Ankestyrelsen finder, at der skulle være i forhold til DIA`s formidlings arbejde så kan de gennem tilsynet til enhver tid stoppe et match inden det bliver til en adoption eller stoppe enhver form for projekt bistand, som de ikke mener lever op til gældende regulativer. Med andre ord det er temmelig vanskeligt at se hvorfor yderligere stramninger skulle være nødvendige.

Hjælpearbejde spiller en afgørende rolle for et barns udvikling:

DIA støtter familieprojekter i Colombia, som sikrer at børn kan gå i skole og fastholde en tryggere hverdag. DIA har ca. 250 fadderskaber i Colombia der gør en stor forskel for det enkelte barn.

DIA´s støtte til projekter omkring læring, skolegang, kommunikation gennem tegnsprog har åbnet nye verdner for mange børn i Etiopien

Vi ønsker i DIA at der bliver set på mulighed for at vi kan lave endnu mere hjælpearbejde rettet mod børn og unge såvel i Danmark som i udlandet. Derfor håber vi at der vil komme nogle gode og fornuftige justeringer på dette område, så hjælpearbejdet fortsat bliver muligt uden at adoption skal mistænkeliggøres. Vi er en børnerettigheds organisation og den type arbejde ligger temmelig dybt i vores DNA. Vi har gennem mange år oparbejdet special kompetencer til at udføre international såvel som nationalt socialt arbejde rettet mod børn og unge. I DIA mener vi at hjælpearbejde skal være muligt fx i de lande, hvor vi ikke yder adoption. En begrænsning som den ligger nu giver reelt ikke mening.

Vi hilser gerne en god og saglig debat på dette område velkommen, fordi det er nødvendigt at vi ser på hjælpearbejde som det rent faktuelt er – en vital hjælp til børn og unge der som du og jeg ikke pr. automatik har de samme muligheder for at skabe et trygt og meningsfuld liv. Derfor er projektstøtte i denne sammenhæng en bestemt diskussion værd.